Vi udvider organisationen – ansættelse af ny tekniker

Som konsekvens af den øgede efterspørgsel efter vores produkter, samt vores ønske om at kunne servicere kunder med særlige behov endnu bedre, har vi valgt at udvide vores organisation med ansættelsen af Henning Stech Jensen.

Henning har senest arbejdet som tekniker hos Box Nordic, en virksomhed, som beskæftiger sig med konstruktion af specialbyggede transport- og værktøjskasser. Henning har desuden indgående erfaring med glasarbejde, elektronik samt tømrerarbejde. Privat er Henning bosiddende i Filskov.

Med sin betydelig sans for finish, solidt håndværk og kvalitet, er vi derfor sikre på, at Henning vil blive en værdifuld tilføjelse til vores team. Vi ønsker ham velkommen og ser frem til at han bliver en integreret del af Digi Kiosks team.