Året er ved at gå på hæld og forude venter et spændende 2022
Året 2021 har ligesom det foregående været både begivenhedsrigt og kontrastfyldt.
Året blev indledt med ekstrem stor tilbageholdenhed og distancering blandt vores kunder grundet covid-nedlukninger, ikke kun i Danmark men også på vores nærmeste markeder. Samtidig se vi støt stigende fragtrater og forlængede leveringstider blandt vores underleverandører. Der var dengang ikke megen optimisme at spore i markedet.
Vi valgte at udvide forretningen trods dystre miner
Strategisk valgte vi i foråret, til trods for et i høj grad handlingslammet marked, at intensivere investeringen i Digi Kiosks fremtid, ved at øge vores varelager og udvide vores medarbejderstab, så vi stod bedst mulig rustet, når efterspørgslen ville gen indfinde sig.
Det viste sig at være den helt rigtige beslutning, for fra og med marts har vi oplevet en støt stigende efterspørgsel, kulminerende med et efterår, som har været historisk travl.
Et stærkt produktmiks stiller os gunstigt
Den øgede efterspørgsel har været drevet af såvel nye som eksisterende kunder. Produktmikset består af én overvægt af infostandere til udendørs brug.
I den sammenhæng er det værd at nævne to betydelige projekter til hhv. Letbanen i Aarhus, leveret via vores samarbejdspartner Adibus, samt et større projekt, som er installeret i Sydtyskland. Samlet set har vi produceret mere end 200 enheder i årets løb.
Det nye år giver anledning til yderligere optimisme
Vores ordrebeholdning er ved årets udgang tilfredsstillende og giver grobund for fremadrettet optimisme.
Vi glæder os samtidig til at kunne præsentere endnu flere nye funktioner og produkter for vores kunder. Det er derfor med positive forventninger, at vi ser frem mod 2022.
Glædelig jul og godt nytår
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle samarbejdspartnere og kunder for året, der så småt er gået. Samtidig vil vi ønske Jer alle en rigtig god jul og et lykkebringende nytår.
Med de varmeste julehilsner fra alle os hos Digi Kiosk.