Interaktive bogreoler guider lånerne
Digi Kiosk har leveret en række interaktive skærmløsninger, som i dag er installeret på Skandinaviens største offentlige bibliotek, hovedbiblioteket i DOKK1 i Aarhus.
Infoskærmene er specialindbygget i reolgavlene
De væghængte informationsskærme er med interaktiv touch teknologi.
Softwareplatformens intuitive brugerflade gør det nemt og ubesværet for brugerne, at finde information om forfattere eller bøgerne, man kan tjekke lånestatus på bøgerne, finde andre bøger af samme forfatter eller eksempelvis se, hvilke bøger andre læsere af én specifik bog også har lånt.
Skærmenhederne er elegant integreret i reolgavlene, rundt på biblioteket, for let tilgængelighed og synlighed.
Brugeren præsenteres for relevant information
Indholdet på de enkelte skærme er tilpasset reolens placering i biblioteket. Står reolen f.eks. i et område med rejselitteratur vil der, på skærmen, automatisk være fokus på at formidle litteratur om rejser og fjerne kulturer.
Det er med til at sikre, at man som biblioteksgænger præsenteres for relevant inspiration hvor end man færdes i biblioteket.
DOKK1 – en synlig del af byrummet
Projektet er udført af Redia, én af landets førende IT-udbyder til bibliotekssektoren.
Selve hovedbygningen, DOKK1, blev indviet i 2015 og den karakteristiske bygning rummer foruden biblioteket ligeledes Borgerservice samt et automatisk parkeringsanlæg til 1000 biler. Bygningen har været en hjørnesten i ambitionerne om at omdanne inderhavnen i Aarhus fra en grå industrihavn til et indbydende byrum.