Vi oplever stigende investeringslyst indenfor flere kundesegmenter
De seneste sommermåneder, har vi hos Digi Kiosk tydeligt kunne mærke, at Covid-19 langsomt har løsnet sit greb om samfundet og at investeringslysten og optimismen indenfor flere kundesegmenter igen er begyndt at indfinde sig. Ikke kun i Danmark men også i vores nordiske nabolande.
Blandt de største projekter, målt i volumen, har vi i september leveret nogle 310 kg tunge og mere end to meter høje informationsstandere til opsætning i byrummet i den norske by Kristiansand. Standerne skal informere forbipasserende om aktuelle aktiviteter og lokalt nyt.
Flere nye tiltag og produkter i vente
Samtidig har vi valgt at udvide vores serviceforretning, da stadig flere kunder efterspørger faste service- og vedligeholdelsesløsninger. Tiltagene er med til at styrke vores nationale tilstedeværelse og sikre en hurtigere og landsdækkende service.
Vi har også flere spændende projekter i pipeline og forventer indenfor kort tid, at kunne præsentere en ny, fritstående og flytbar informationsstander specifikt målrettet detailhandlen.