Skræddersyet informationsløsning til kollektiv trafik

Digi Kiosk har igennem de seneste to år leveret omkring 40 udendørs informationsstandere, som er placeret på Aarhus Letbanes stationer. Leverancen har omfattet både fritstående og vægmonterede informationsløsninger.

Projektet er leveret til Aarhus Letbane gennem virksomheden Adibus, som er blandt landets førende leverandører af innovative IT- løsninger til offentlig transport.

35 stationer fordelt på 110 kilometer

Aarhus Letbane er foreløbig inddelt i to hovedstrækninger, indre strækning og Grenaabanen. Samlet dækker de to strækninger en afstand på 110 kilometer igennem Østjylland og sporene dækkes af 26 tog.

Den indre strækning står færdigopført og består af 19 nye letbanestationer. Denne strækning blev åbnet for passagerkørsel tilbage i 2017, indledningsvis med kørsel mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby.

Siden da er den indre strækning blevet udvidet mod syd, hvor Letbanen i dag tilbyder transport til Odder.

Grenaabanen forbinder med sine 16 stationer Aarhus med Djursland. Denne del af projektet har primært omfattet en modernisering af den tidligere nærbane. Hele Grenaabanen forventes køreklar senere i 2019.

Beskyttende infostander-konstruktion

Alle informationsstanderne, som står på stationerne, er konstrueret således, at kabinettet altid yder den optimale beskyttelse både i forhold til muligt hærværk og de potentielt genstridige danske vind- og vejrforhold.

Skærmene er placeret bag tykt hærdet glas og standerne har indbygget klimastyring, hvilket er med til at sikre, at alle elektroniske komponenter opbevares forsvarligt og sikkert.

Informationsstanderne er monteret på specialdesignede jordankre, som sikre en solid forankring i jorden. Det gør informationsstanderne modstandsdygtige overfor kraftig vind og vandalisme.

Driftssikkerhed i højsædet

Sikkerheden bevirker at informationer om ankomst- og afgangstider altid er tilgængelige på stationerne og at passagererne, døgnet rundt, holdes opdateret om de aktuelle rejsetider.

Den høje driftssikkerhed bidrager i sidste ende til en bedre rejseoplevelse for Letbanens passagerer samt en bedre driftsøkonomi for Letbanen.

Letbanens brand understøttes af vores design

Letbanen har en let genkendelige designidentitet, som er udviklet med tydelige referencer til den skandinaviske tradition for minimalisme og høj funktionalitet.

Enkelhed og kvalitet er således to bærende elementer i Letbanens togdesign. Det samme gør sig gældende for designet af informationsstanderne, som alle er leveret i Letbanens let genkendelige gråblå farve og påført Letbanens røde logo.

Udvalgte features for Letbanens informationsløsning

  • Dynamisk informationstavle med visning af ankomst- og afgangstider. Tiderne opdateres i realtime, så passagerer straks oplyses om forsinkelser og aflysninger.
  • I alt ca. 40 udendørs informationsstander og vægmonterede informationsskærme.
  • Flere infostandere er dobbeltsidede – dvs. de har skærme på begge sider.
  • 32” high bright (HB) skærme med høj lysstyrke. Alle med refleksfri glas og lyssensor.
  • Alle infostanderne er malet i en farve i overensstemmelse med Letbanens visuelle identitet.
  • Letbanens logo er ligeledes printet på standerne for at sikre høj genkendelighed.
  • Informationsstanderne har indbygget højtaler.
  • Vandalsikret standerkonstruktion.
  • Enhederne har integreret klimastyring samt ventilation.
  • De fritstående enheder er solidt fæstnet og monteret i jorden ved hjælp af medfølgende jordanker.

Mere end 14.000 passagerer kører med Letbanen hver dag

Letbanen har flere gange påkaldt sig stor opmærksomhed, både i positiv og negativ forstand.

Men til trods for den til tider hård kritik anses Letbanen fortsat som en essentiel og positiv investering i mere moderne, grøn, kollektiv trafik som skal medvirke til fortsat vækst i Østjylland.

De seneste trafikmålinger indikerer da også, at aarhusianerne har taget Letbanen til sig. Over 14.000 passagerer kører således dagligt med Letbanen og tallet forventes at stige, når Grenaabanen også kommer i drift. 

Anden etape på tegnebrættet

I skrivende stund vurderer man fra politisk side hvordan og hvornår en mulig etape 2 af Aarhus Letbane vil kunne realiseres. En udvikling vi ser frem til at følge.

Det er samtidig Adibus, der er arkitekten bag den integrerede software platform, som bidrager til at formidle relevante informationer til de rejsende passagerer.

Du kan læse meget mere om Adibus og deres tekniske løsninger til busser og tog her: https://www.adibus.dk/

Udvalgte billeder er leveret af Aarhus Letbane.